Offshore containere udlejes også af Specialcontainer.dk
Udover salg af nye og brugte offshore containere, tilbyder Specialcontainer.dk også udleje af standard offshore containere og sling, såvel som af en række special offshore containere.
I Specialcontainer.dk har vi opbygget en flåde af DNV 2.7-1 offshore containere og kæde slings, som ikke kun er til salg, men som faktisk også kan lejes eller leases. Samtidig har vi efter en del år med salg af offshore containere også et bredt netværk blandt kunder og samarbejdspartnere med andre typer af enheder til leje som f.eks. skips, indrettede enheder, og mange andre typer.
Blandt vores offshore containere er splinternye enheder for dig der har brug for et præsentabelt produkt, men også meget brugte enheder for dig som har brug for et produkt der ikke skal tilbageleveres i tilsvarende stand. Foruden standard DNV 2.7-1 enheder som de kendte 8′, 10′ og 20′ containere, har vi containere godkendt til norsk sektor, og vi har et mål om at have de specielle typer man ikke falder over hver dag.
For eksempel er pladsen i 8′ eller 10′ offshore containere nogle gange for trang. Omvendt kan det være svært at klemme en 20′ container ind derude. Derfor har vi special produkter som f.eks. vores 14′ ekstra høje offshore container. Den er knap 4,3 meter lang og ligger dermed lige ind midt imellem en 10′ og en 20′. Containeren kommer fuldt udstyret efter Norsok og komplet med kæde sling. Selvfølgelig er den også certificeret af DNV selv.
Kig ind på vores hjemmeside www.specialcontainer.dk, som altid er opdateret med de containere vi har på lager til hurtig udlejning.