En offshore container skal kunne holde til lidt af hvert ude på Nordsøen. En stor del af en containers beskyttelse ligger i dens maling. Find ud af hvordan man beskytter sin container bedst med den rigtige maling.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi ved Specialcontainer.dk, godt kan lide den blå container. Men om du er til blå, røde, gule eller grønne containere er egentlig helt op til dig. Det vigtigste for dig er egentlig at din containers maling kan holde til de slag, som den bliver udsat for når den er i brug. At malingen er en god standard, der er beregnet til offshore, så den ikke begynder at krakelere. Fordi uden maling vil en stål container selvfølgelig ruste. Så det kan godt være at blåt er flot og skønt, men det skal kunne holde året rundt.
Hvilken maling skal der så til?
Ja, det er jo egentlig det gode spørgsmål. For fra DNV’s side har man kun defineret, at det skal være en offshore standard type maling. Så virksomhederne har frit slag til at vælge hvad der passer dem. De fleste virksomheder bruger standard løsninger fra fabrikkerne, men da mange containere er lavet i Kina kan man ikke forvente at de er tilpasset behovet i f.eks. Nordsøen. Her ved Specialcontainer.dk bruger vi et gennemprøvet Hempel system, som både beskytter mod Nordsøens tærende kræfter, men også er påført i en passende mængde – hverken for tykt eller tyndt – så det er modstandsdygtigt mod slag. Vi vil jo gerne forlænge containerens levetid så meget som muligt.
Flere af vores kunder spørger om hvorfor ikke blot bruge et af Hempel’s Norsok standard M-501 malingssystemer. Her kan vi kun sige at vi efter råd fra både fabrikker og fra Hempel, ikke vælger denne, da det simpelthen er et for tykt lag at påføre forholdsvis tynde container plader.
Skal vi hjælpe dig?
Har du flere spørgsmål omkring maling eller om offshore container generelt, kan du altid kontakte os her på Specialcontainer.dk.
Lige nu har vi containere på vej hjem. Bl.a. har vi efter en del efterspørgsel købt en helt ny 20′ model hjem. Så i midten af marts vil vi have 4 nye 10’ offshore containere og 2 af de meget efterspurgte 20’ med indgange i hver ende på lager. Alle vores containere er blå, men de har en polyurethane topcoat som gør at containerne er nemmere at male om, hvis du nu gerne vil have din container i en anden farve.