Mangler du også en “DNV for Dummies” Guide – Del 2
Specialcontainer.dk giver dig “DNV for Dummies” del 2. I dag handler vores guide om periodisk undersøgelse, test og reparationer på din DNV container, for at opretholde containerens DNV 2.7-1 certificering.
I januar modtog du vores første del af vores “DNV for Dummies” Guide. Nu er del 2 her.
Sidste gang fortalte vi om hvad du kan ændre på en offshore container og stadig opholde DNV 2.7-1 kravene. I dag handler vores guide om periodisk undersøgelse, test og reparationer på din DNV container, for at opretholde containerens DNV 2.7-1 certificering.
Dit job er…?
At holde containeren ved lige iht. de certificerede krav til din offshore container, så den kan bruges sikkert i et offshore miljø. Dit ansvar omfatter at bibeholde den nuværende certificering, at sørge for periodisk eftersyn, og registrere væsentlige reparationer og ændringer. Er du i tvivl om, hvorvidt reparationen er væsentlig eller ej, bør du altid få DNV, eller anden godkendt inspektør til at kontrollere tegning og container.
Hvad og hvornår?
En offshore container, der er i brug, skal hver 12 måned gennemgå en visuel inspektion. Udover den visuelle inspektion skal containeren også hver fjerde år have en ikke-destruktiv-undersøgelse (NDE / NDT) af løfteøjerne.
Containeren skal selvfølgelig kun gennemgå disse test hvis den er i brug. Så hvis containeren ikke bliver brugt i 2 år, giver det først mening at teste den når den skal i brug igen.
Den visuelle inspektion er…?
En inspektion af det ydre og indre af containeren uden last, som bliver udført af en certificeret medarbejder fra DNV, Applus RTD eller lignende.
Hvad der skal inspiceres inkluderer:
– Mærker
– Svejsninger
– Løfteøjne og fastsurringspunkter
– Struktur
– Dør lukninger
– Gulv
– Gaffellommer
Når containeren er kontrolleret og godkendt modtager den et V på inspektionpladen og den kan nu bruges et år mere i dens aktuelle tilstand. Efter en visuel og en ikke-destruktiv-undersøgelse (NDE / NDT) vil containeren modtage en VN på inspektionpladen.
Hvis beholderen skal repareres betydeligt i den primære struktur, skal containeren recertificeres og gennemgå alle de test en nybygget container også skal gennemgå før den må bruges.
Slutningen…
Jeg håber dette gav dig nogle svar på dine spørgsmål angående DNV 2.7-1 og vil hjælpe dig på vej med hensyn til DNV 2.7-1 krav. Har du har spørgsmål vedrørende DNV standarden eller er du brug for en container, så ring til os. Lige nu har vi nye 6′, 8′, 10′ m.fl. i Ribe som kan leveres til dig med en dag varsel.